Udgivelsesdag: “Det, som mangler”

Bogudgivelse!

Det, som mangler” af Eva Botofte udkommer i dag (paperback, 144 sider, vejl. salgspris: 229,-)

Kan købes eller bestilles alle steder.

Det, som mangler er en samling af noveller og kortprosa. Fortællingernes overskrift kunne være ’livet som systemfejl’. De handler om komplekse konflikter bag facaden; livet, der mislykkes, drømme og hensigter, der ikke leves ud, kærlighedens kaos. Mennesker på jagt efter lykken ledsaget af død og eros – i en ’scenografi’ af bl.a. danske soldater på krigsmission, en højresvingsulykke midt i København, en mand, der har været utro med sin svigermor, en lektor, der (måske) hører ’syner’ i Paris, en grotesk historie om livet i en omsorgsforsømt ’udkantsfamilie’ og en gensynsfest med gymnasiekammeraterne, der ender helt galt.

Fortællinger fra livets yderkant.

#hvaderdetsommangler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *